At udarbejde en ny aftale på baggrund af en skabelon og specifikke aftaler med en modpart, helt frem til et første udkast: det er den opgave, det handler om her. Ikke forhandlingen, ikke underskrivelsen, men sammensætningen af teksten. Svaret er delvist. AI kan i dag udføre en betydelig del af skrivearbejdet, men kernen i opgaven forbliver afhængig af menneskelig vurdering.
Tre akser bestemmer billedet: skønsrum, fejlomkostninger og compliance. At udarbejde en kontrakt er ikke det samme som at udfylde en formular. Skabelonen giver en struktur, men hvilken klausul der skal placeres hvor, hvordan en afvigende aftale med modparten oversættes til juridisk sprog, og om en bestemmelse i denne sammenhæng er nødvendig eller ej: det kræver et skønsrum, der ikke fuldt ud kan indfanges i regler. Hertil kommer, at en fejl i en kontrakt ikke er lille. En forkert formuleret ansvarsklausul eller en manglende opsigelsesfrist bliver ofte først synlig, når det allerede er for sent. Og kontrakter berører compliance: branchespecifikke regler, standardvilkår der er lovpligtige, interne godkendelsesprocedurer. Disse tre forhold tilsammen betyder, at et tekstforslag fra AI altid skal gennemgås af et menneske, før det bliver et udkast, der må sendes til modparten.
De øvrige akser peger dog i retning af automatisering. Strukturgraden er lav, men det er netop det, sprogmodeller er stærke til: at omdanne en moderat struktureret kilde til en fast form. Fysisk er der ingen forhindring, volumen er for de fleste virksomheder stort nok til at retfærdiggøre en fast tilgang, og kundekontakt er begrænset til det tidspunkt, hvor udkastet deles, ikke til selve udarbejdelsen.
En kontraktmanager modtager en e-mail: ny leverandør, standard indkøbsvilkår, men med en afvigende betalingsfrist og en ekstra fortrolighedsbestemmelse. I dag betyder det ofte: at finde den rette skabelon, manuelt indarbejde afvigelserne og kontrollere, at resten af teksten stadig stemmer overens med de nye aftaler. AI kan her generere det første udkast på baggrund af skabelonen og e-mailen som input, inklusive de tilpassede klausuler på den rette plads. Det, der er tilbage, er kontrollen: stemmer betalingsfristen med det, der reelt er aftalt, er fortrolighedsbestemmelsen hverken for bred eller for smal, og er der en grund til at afvige fra standardteksten, som skal registreres. Den sidste del er menneskeligt arbejde, med AI som den, der udarbejder det første udkast i stedet for kontraktmanageren, der starter med et tomt dokument.
I en virksomhed med et lille antal meget forskelligartede kontrakter, hvor næsten hver aftale er en unik forhandling, ligger skønsrummet højere og gevinsten ved AI lavere: der er simpelthen for lidt gentagelse at øve sig på. I en virksomhed med mange sammenlignelige kontrakter, som f.eks. en SaaS-virksomhed med hundredvis af kundeaftaler baseret på en fast skabelon, forholder det sig anderledes. Der er mønsteret forudsigeligt, afvigelserne er begrænsede og kan kategoriseres, og et AI-udarbejdet udkast sparer strukturelt tid. Betingelsen er dog, at skabelonbiblioteket er ajourført: en forældet standardklausul, som AI bliver ved med at gentage, er en risiko, der først viser sig, når der opstår en tvist.
Forskydningen ligger ikke i at erstatte kontraktmanageren, men i at flytte tid. Hvor den tid tidligere gik til at sammensætte den første tekst, går den nu til at kontrollere og justere den. Det er en anden færdighed end at skrive: det handler om at vurdere, om et AI-forslag er korrekt, og om at vide, hvornår en afvigelse skal eskaleres til nogen med større bemyndigelse. Den samme forskydning gør sig gældende i den bredere kontraktproces. Så snart en kontrakt findes, skal den havne det rette sted og kunne genfindes, skal forlængelser og opsigelsesfrister signaleres i tide, og skal det somme tider først kontrolleres, om modparten ikke står på en sanktionsliste, før der underskrives. Det er hver især opgaver med en anden profil end selve udarbejdelsen, med sit eget forhold mellem, hvad AI kan klare, og hvad der kræver tilsyn.
Teksten. At sammensætte et udkast på baggrund af en skabelon og de leverede aftaler er i dag opnåeligt for AI, forudsat at der ligger et pålideligt og opdateret bibliotek af skabeloner og standardklausuler til grund. Hvad AI ikke gør her: beslutte, at et udkast er klar til at blive sendt. Den endelige kontrol, med en klar regel om hvornår en afvigende klausul først skal forbi en jurist, forbliver hos et menneske. Det er ikke et mellemtrin, der forsvinder, når teknologien bliver bedre; det er årsagen til, at denne opgave scorer lavt på skønsrum, fejlomkostninger og compliance, og det ændrer sig ikke med en bedre model.
Om dette for Deres egen kontraktproces betyder, at der allerede nu kan frigøres timer, afhænger af, hvor mange af Deres kontrakter der bygger på en fast skabelon, og hvor strenge godkendelsesprocedurerne er. En indikation heraf giver den gratis quickscan: tolv spørgsmål, uden konto, med som resultat en indikation af, hvor stor en del af timerne i denne profil der i dag kan overtages af AI. Den fulde arbejdsanalyse, som kortlægger arbejdet i en hel virksomhed inklusive den fte-kapacitet, det frigør, er stadig under udarbejdelse.
Vraag maar. Ik ken de kennisbank van deze site; wat ik niet weet, zeg ik erbij.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.